Behandling af dine personoplysninger i forbindelse med Mejeristuddannelsens oplæringsapp – Mejerimål

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandlinger oplysninger om dig, som er modtaget fra andre og fra dig selv.

Mejerifagets Fællesudvalg (MFU) behandler personoplysninger om dig i forbindelse med driften af appen Mejerimål. Nedenfor finder du nærmere information om vores behandling af de personoplysninger, der indtastes ved brug af appen, hvorfor og hvor længe vi opbevarer oplysningerne, og hvad dine rettigheder er.

MFU er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Mejerifagets Fællesudvalg er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Her kan du kontakte os:

Mejerifagets Fællesudvalg
H.C. Andersens Boulevard 18
1550 København K
CVR-nr.: 34633665
Telefon: 33772335
Mail: mfu-mejerierne@di.dk

Kategorier af registrerede og kategorier af personoplysninger

I forbindelse med anvendelse af appen behandles der følgende oplysninger om følgende personer (de registrerede):

  • Elev: Brugernavn, navn, mailadresse, uddannelse
  • Oplæringsansvarlig i første oplæringsvirksomhed: Navn, titel, mailadresse
  • Oplæringsansvarlig i anden oplæringsvirksomhed: Navn, titel og mailadresse
  • Kontaktperson på skole: Navn, titel, mailadresse

Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

MFU behandler dine personoplysninger med henblik på at efterleve §§ 88-92 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som regulerer reglerne om løbende oplæringserklæringer og afsluttende erklæringer om oplæring. Appen er udviklet som en digital løsning til at opfylde MFU’s forpligtelser som følge af disse regler. Endvidere er appen udviklet for at højne kvaliteten i oplæringen og for at lette arbejdet med oplæringserklæringer. Endelig giver appen et overblik over elevens status i forhold til oplæring, når eleven skifter til oplæringssted nr. 2.

De personoplysninger, der behandles i appen vil ikke blive anvendt til andre formål end det ovenfornævnte.

Til formålet foretager MFU behandling af personoplysninger baseret på retsgrundlaget i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Persondata som er anført i pkt. 2 udveksles mellem de forskellige registrerede, der ligeledes er anført i pkt. 2.
  • MFU videregiver ikke oplysninger til tredjeparter, men MFU kan anvende ydelser fra tredjepartsleverandører, herunder i forbindelse med anvendelse af databehandler. Sådanne tredjeparter må ikke anvende oplysningerne til egne formål

Opbevaring af dine personoplysninger

Dine data opbevares så længe din brugerprofil er aktiv. Du har mulighed for at anmode om at få slettet dine oplysninger, når dit uddannelsesforløb er afsluttet og dit uddannelsesbevis/svendebrev er udstedt.

Din brugerprofil vil blive slettet, hvis din bruger profil ikke har været aktiv i samlet periode på 12 måneder. Forud for sletning af din brugerprofil vil du modtage et forudgående varsel via e-mail om, at din brugerprofil vil blive slettet, medmindre du gør indsigelser mod dette.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
  • Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.